STOR AFHÆNGIGHED AF FOSSILE BRÆNDSTOFFER I MALAYSIA

Der er stor forskel på energiforbruget i Malaysia i de enkelte befolkningsgrupper. En lille gruppe af velhavere tegner sig for et uforholdsmæssigt stort energiforbrug, mens den oprindelige befolkning penanerne næsten ikke har adgang til selv helt basale ydelser som eksempelvis elektricitet.

Malaysia har rigeligt med naturressourcer til at kunne være selvforsynende, og de producerer energi i så store mængder, at det svarer til 107 % af den energi, som landet forbruger. Hele 40 % af landets indtægter kommer fra salg af olie og gas, og industri- og transportsektoren er helt afhængig af fossile brændstoffer. I 2009 blev næsten al landets elektricitet ligeledes produceret ved hjælp af fossile brændstoffer. 96 % af al den forbrugte energi i Malaysia kommer fra “sorte” energikilder.

Energiforbrug (2015). Kilde: Suruhanjaya Tenaga Energy Comission.

Siden 1970’erne er Malaysias økonomi og befolkningstal vokset kraftigt, ligesom andre lande i Sydøstasien. Malaysias økonomiske fremgang skyldes især produktion og eksport af teknologi. På grund af den voksende befolkning og industri er man blevet mere og mere interesseret i mulighederne ved bæredygtige energikilder. Der er ganske enkelt ikke nogen vej udenom, hvis landets energiforbrug stadig skal kunne dækkes. I 2010 beregnede man, at med landets daværende energiforbrug ville Malaysias naturlige reserver af naturgas vare 33 år endnu, og mængden af olie ville række i 19 år. Det er et meget begrænset tidsrum, og forbruget af energi er kun øget siden da.

Den store brug af fossile brændstoffer kombineret med den øgede efterspørgsel har resulteret i, at Malaysias årlige udledning af CO2 er steget voldsomt siden 1970. Dengang var tallet på 1.352 ton/pr. indbygger, mens det i 2014 var på 8.033 ton. Andre lande i verden, som for eksempel Luxembourg, Tyskland og Storbritannien har formået at sænke deres CO2-udledning pr. indbygger i samme periode, men de har heller ikke stået i samme situation som Malaysia med rivende udvikling og vækst fra til et moderne industriland.

Graf over CO2-udledning i tons pr. indbygger i Malaysia fra 1970 til 2014.

Nødvendig bæredygtighed

Udover behovet for at fremtidssikre landets energiforsyning er der andre fordele ved at gøre sig mindre afhængig af olie- og gaseksport. Er man som land meget afhængig af handel med omverdenen, er man også mere sårbar overfor eksempelvis svingende priser og politisk bestemte sanktioner. Det er en mere holdbar løsning i nogen grad at producere sin egen energi.

Der er rigeligt med kilder til grøn energi i Malaysia. Især er der oplagt adgang til energiproduktion baseret på biomasse og solenergi. Malaysia er verdens andenstørste producent af palmeolie kun overgået af Indonesien. Helt præcist producerer landet 39 % af verdens palmeolie, og det er herfra biomassen til energiproduktion kommer fra. Olien kan både udvindes fra frugtkødet, kernerne og restaffaldet. Palmeolieproduktion gør stor skade på miljøet, fordi regnskove ødelægges og fældes for at gøre plads til plantager, så selvom det er en vedvarende energikilde, er den ikke ubetinget positiv.

Stærkt øget behov for elektricitet

Den voksende befolkning og økonomi medfører et markant øget behov for elektricitet. På trods af bevidstheden om, at grøn energi er den eneste holdbare vej frem, har man planer om at øge den kulbaserede el-produktionen massivt inden for den nærmeste fremtid. Det skyldes højst sandsynligt, at det er den mest effektive og lettest tilgængelige produktionsform til rådighed lige nu. Den vil gøre Malaysia endnu mere afhængig af kul og øge udledningen af drivhusgasser markant. Det er netop forbruget af energiformen kul og koks, som er steget mest i Malaysia – siden 1990 med 10,8 %. Malaysia lå i 2015 som nummer 39 i verden over CO2-udledning pr. indbygger.

Den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug er faldet fra 12 % i 1990 til 5 % i 2014. Det skyldes, at energiforbruget er steget hurtigere end indførelsen af vedvarende energikilder.

Grønne ambitioner

Malaysias energiministerium – Ministry of Energy, Green Technology and Water – har specificeret tre fokusområder, som er vigtige for landets udvikling af energisektoren i en mere bæredygtig retning:

1. Der skal være nok energi, og den skal komme fra både sorte og grønne kilder. Udvindelsen skal være omkostningseffektiv og overordnet set bevæge sig væk fra olieafhængigheden.
2. Energien skal udnyttes bedre og mindre skal gå til spilde. Dette gælder både for industrien og private forbrugere.
3. Miljøhensyn. Energiproduktionen må være mere miljøvenlig, de skadende aspekter ved transport af energien skal mindskes, der skal udledes færre drivhusgasser, og der skal gå mindre energi tabt ved konvertering til andre former. Før i tiden har man fra regeringens side ikke taget så meget hensyn til det miljømæssige forhold.

Malaysia har en ambition om at reducere landets CO2-udslip med 45 % inden 2030 sammenlignet med niveauet i 2005. Det er hovedsageligt energisektoren, der står for udledningen. Et par konkrete eksempler på initiativer er udfærdigelsen af vindkort og åbningen for muligheden af, at små producenter af vedvarende energi kan slutte sig på det store nationale energinetværk og på den måde sælge deres grønne energi til hele landet.

Danmark kan bidrage

Miljø og energieffektivitet er virkelig kommet på dagsordenen i Malaysia. Dette fokus skaber efterspørgsel på de avancerede grønne løsninger, som danske virksomheder tilbyder. Der er brug for udstyr, grøn teknologi og knowhow indenfor følgende områder:

• Energieffektive løsninger til bygninger, transport og industrien
• Vedvarende energi; herunder solenergi, vindenergi, biobrændsel og biobrændstof
• Waste to energy – der er behov for løsninger, der kan afhjælpe de stigende mængder affald i Malaysia. Affaldet kan bruges til energiproduktion.

Et eksempel på det første indsatsområde er projektet DEEP, hvor man fra dansk side har investeret i energibesparende løsninger til store offentlige bygninger uden at få betaling for det. Indtjeningen sker ved, at det beløb, der bliver sparet på energiregningen, bliver delt mellem investorerne og klienten – her den malaysiske regering.

Et andet eksempel er, at Malaysia skeler til Danmark for at lære, hvordan vi forvalter vores landbrug. Malaysia importerer i dag størstedelen af deres fødevarer, men vil gerne udvide produktionen selv. Især vil de øge bestanden af malkekvæg og svin, og her kan de blive inspireret af de moderne og energieffektive metoder, som vi har stor ekspertise inden for og mange års erfaring med i Danmark.